S R P I‎ > ‎Nyheder fra SRPI‎ > ‎

I ønskes en god SRPI 2018

indsendt 15. jun. 2018 01.25 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 15. jun. 2018 06.40 af Lars Plejdrup ]

Solnedgang på Orø


Logbøger:
Hjælp os til at få resultaterne offentliggjort hurtigst muligt. Indtast din logbog umiddelbart efter sejladsen - sidste frist for cruising- og kapsejlere er onsdag 20. juni - de skal taste tider ind her. Tursejlere med motor har lidt længere tid, da de skal indsende lidt mere på e-mail - deres frist er lørdag 23. juni.

Fotokonkurrence: 
Hvis du synes det er nogle fine fotos i opslaget, er det ikke helt galt - det er vinderbillederne i fotokonkurrencerne fra 2014 til 2017.
Som altid uddeles tre præmier i fotokonkurrencen, svarende til sejlede første-, anden- og tredjepladser - FaceBook gruppen er fin til deling af oplevelser undervejs, men det er kun indsendte fotos, der indgår i fotokonkurrencen.
Hjælp os ved at stille ur og dato på kameraet, og send dine bidrag til inderfjord<>gmail.com i høj opløsning (erstat <> med @).

Sikker sejlads:
Forberedelse er grundlaget for al sikker sejlads. Det anbefales at deltagerne bruger lidt tid på at kigge Nyheder om SRPI igennem inden de stikker til søs. Der findes vigtig information om drilske banemærker, royale forhindringer ved Frederikssund og forsøg med muslingeopdræt på Roskilde Fjord.
 
SPRI-ildsjælene ønsker alle en god sejlads!