|
Agter |
Den bageste del af båden. Afhængig af byggemetode kan båden være platgattet, spidsgattet, spejlgattet, eller rådden. |
|
Anker |
En genstand, der er tungere end vand og af uregelmæssig form, som sænkes ned til havbunden for enden af et reb eller kæde beregnet til at holde båden sikkert på samme sted indtil: |
|
|
a) vinden øger til 2-3 m/sek, |
|
|
b) bådens skipper og besætning er taget på land, eller |
|
|
c) indtil hele besætningen sover trygt |
| Ankerlanterne |
Redskab til reduktion af spænding på bådens akkumulatorer i god tid inden solopgang. |
| Ankertov |
Kan være en fordel at benytte, navnlig hvis man vil bruge ankeret igen. |
| Bermudarig |
Pralhals der har sejlet charterbåd i Caribien. |
| Bom |
Horisontalt ophængt genstand, der uventet reducerer besætningens samlede vægt. |
| Bundmaling |
Fås let hvis cockpittet er nymalet. |
| Cockpit |
Åbent område i en sejlbåds agterende hvorfra denne forsøges styret mod den ønskede destination. |
| Destination |
Udenforstående kan have svært ved at se fidusen i at bruge en weekend på ikke at komme nogen vegne. Alligevel er destinationen ved SRPI det samme som startstedet. |
| Drivkraft |
Nødvendigt middel for at holde både flydende og drive dem frem gennem vandet. Drivkraft er i flydende form og indeholder normalt 4-40 procent alkohol foruden smagsstoffer. Er også uundværlig under klargøring af båden på land og under arrangementer i sejlklubber og lignende. |
| Dæk |
Gulvet uden på båden. |
| Ekkolod |
Instrument, der viser om du kan bunde ved grundstødning. |
| Fender |
Overflødige genstande, andre sejlere af uransagelige årsager ynder at pynte deres fribord med. |
| Fjernprojektør |
Anording til sikker opbevaring af opbrugte batterier indtil de bortskaffes forsvarligt. |
| Flagspil |
Anordning til kastration af mandlige besætningsmedlemmer på agterdækket. |
| Fribord |
Skipper står for forplejningen om bord. |
| Gaffelrigger |
Gast uden sejlererfaring, men med god appetit. |
| Gaster |
Tunge, stationære objekter, der benyttes til at holde fast i søkort, og til at afdæmpe bommens uforudsigelige og pludselige bevægelser. |
| Grund |
Land under vandet, hvor der i henhold til søkortet ikke skulle være land. Når et skib ikke bevæger sig, må der være en grund. |
| Gæster |
Har samme funktioner som gaster, men er generlt mindre forstående og mere fordringsfulde. |
|
Havbund |
Landet under vandet. Dette lands beskaffenhed indikeres sommetider på søkort for at hjælpe sejleren i valget af ankerplads. Almindelig typer bund, som sejleren vil støde på er: Bd, Sd, fS, f.Sd, vnskl., elnd., hpls., l.hlt.ubr.l og ubskrvl. |
| Jolle |
Genstand, der kan slæbes efter båden. Benyttes fortrinsvis til opbevaring af tomme flasker eller vanskelige børn. Er typisk udstyret med to årer og en åregaffel. |
| Kompas |
Et instrument som viser om der findes motor, radio, magneter, spisebestik og andet værktøj ombord. Et ualmindeligt dumt sted at opbevare sprit i, men kan benyttes til at påsejle grunde med den største præcision. |
| Kryds |
Holder tampen på plads, men gør ondt at få storetåen i. |
| Krydse |
At forandre en sejlbåds kurs fra for eksempel langt til højre for den retning, man ønsker at sejle i, til langt til venstre for samme. |
| Kuskestart |
Måske er en af årsagerne til SRPI's succes, da kuskestartene ikke risikerer at blive presset udenom startmærkerne. |
| Køje |
Underdimensioneret soveplads for mennesker i båd. Kan med det største besvær anvendes til at lave nye mennesker i. Se også Stikkøje. |
| Landkrabbe |
Enhver ombordværende, der ønsker aldrig at være stukket til havs. |
| Luvart |
Noget man ikke bør tisse eller spytte i. |
| Motorsejler |
Skib, der skiftevis har motorproblemer og utilstrækkelig sejlføring. |
| Nødsituation |
Enhver situation, hvor én eller flere personer befinder sig på en båd som flyder på vandet, når vanddyben gør det umuligt for den mindste person, at stå på bunden med hovedet over vandspejlet. |
| Olie |
Tyktflydende væske, der i gamle dage blev gydet på urolige vande. Tømmes i vore dage mest ud for at dæmpe urolige søfugle, og for at reducere antal strandgæster på vore strande. |
| Ombord |
Midtvejs mellem styrbord og bagbord. |
| Propel |
Mekanisk anordning under vandlinien, beregnet til opspoling af tovværk, der måtte være faldet udenbords. |
| Radar |
Computerspil, der kun findes i større lystfartøjer. Det gælder om at undgå kollision med lysende prikker på skærmen, der repræsenterer færger, supertankere og andre faste genstande. |
| Redningsvest |
Beklædningsgenstand, der kan holde en overbordfalden person flydende i vandoverfladen, således at vedkommende kan blive sejlet over ved forsøg på en efterfølgende mand-over-bord manøvre. |
| Ror |
Udstyrsdetalje, der muliggør fejlnavigation. |
| Ræling |
Bådens kant - det sidste du har kontakt med inden du falder overbord. |
| Sejl |
En stor klud, der skygger for solbadning, uanset hvor på skibet man befinder sig. |
| Sejlsport |
Kunsten at blive våd og søsyg uden at komme nogle vegne med højest mulige omkostninger. |
| Skipper |
Skibsfører, der har komandoen. Rettigheder og pligter er udførligt beskrevet i Skippers Lov. |
| Spiler |
Stort sejl med flotte farver, der kan holde gasterne beskæftiget i vindstille. |
| Spilerstage |
Lang genstand, der ofte befinder sig over fokkeskødet. således at fordækstgasten ikke falder i søvn efter runding af bundbærket. |
| Spilkop |
Raflebæger |
| Startprocedure |
Tilfældig skydning og hejsning af kulørte flag. Da der tilsyneladende hverken er hoved eller hale i det, har vi undladt at forvirre deltagerne ved SRPI ved at benytte selvstart. |
| Startskud |
Forvirrende lydsignal, der underligt nok aldrig lyder i selve startøjeblikket. |
| Stikkøje |
En nogenlunde horisontal overflade på hvilken mindst én liter vand drypper per time. Bredden overstiger aldrig halvdelen af det, der behøves for et normalt voksent menneske i hvilestilling. |
| Strøm |
Fænomen der enten... |
|
a) bringer dig væk fra den fastlagte kurs eller |
|
b) driver skibet mod uventede farer |
| Søkort |
Hjælpemiddel, der efter omhyggelige studier viser præcis hvor du er gået på grund. |
| Talje |
Dobbelt betydning; enten et kropsligt tegn på manglende ernæring, eller en blok, hvori tovværk kan gå i kludder. |
| Tamp |
Snor til at fastholde båden med. |
| Trim |
Beskidt kneb, der ofte bruges af dem, der sejler foran dig. |
| Vandlinie |
Bør være over rælingen, undtagen ved U-både. |
| Vindstille |
Vejrfænomen, der sædvanligvis indtræffer efter du er løbet tør for drikkevarer. |
| Yacht |
Et fartøj, der er så stort, kostbart og luksuriøst, at det kan fratrækkes på selvangivelsen som en nødvendig investering. Udtrykket benyttes også af bådforhandlere, når mindre både skal beskrives for potentielle købere. |
| Ækvator |
En linie trukket Jorden rundt på en sådan måde, at denne, på ethvert punkt, er lige langt væk fra begge poler. Linien deler verdenshavene op i en nordlig og en sydlig farezone. Benyttes også til fremstilling af den norske Linie Aquavit. |