Vi behøver medierne - og de har brug for os. En journalist har udtalt: "Journalister er dovne. Dem, der serverer den bedste anretning, får også mest retur"! Medierne har begrænsede ressourcer. De er afhængige af, at få 'serveret' den gode historie, derfor har de også brug for relationer. Når kontakten er etableret, og artiklen er bragt, er grundlaget allerede etableret for den næste. Hensigten med dette afsnit er at hjælpe og inspirere - ikke at udstikke retningslinjer eller regler for pressemeddelelser og nyhedsspots på hjemmesiden. Kom godt fra start Inden du går i gang med at skrive, er det en god idé, at overveje hvem målgruppen er, og hvad pressemeddelelsens vinkel skal være. Den bør ikke fylde mere end en A4 side. Det er en fordel, hvis den bygges "journalistisk" op, så journalisten let kan arbejde videre med den. Del dine succeser Det inspirerer andre, når det lykkes for dig - sæt derfor et udklip på klubbens opslagstavle, eller et link i klubbens FaceBook gruppe, når sejlklubben omtales! Presseomtale spreder glæde og stolthed i sejlklubben, og det er vigtigt at få 'registreret' og gemt den gode historie. Man ved aldrig, hvornår eller i hvilken sammenhæng, man kan få brug for at henvise til artiklerne i forbindelse med kontakt til sponsorer og myndigheder. Opsøgende journalistik Der skal noget ekstraordinært til, for at 'lokke' journalister på besøg. Det er ikke umuligt; her er et eksempel, hvor Dagbladet besøgte os med en journalist og en fotograf ved Blåt flag arrangement, juni 2014. Ær dem, der æres bør. Indholdet her, og på undersiderne i menuen til venste er kraftigt inspireret af freelance journalist Katrine Bertelsen (BådNyt m.fl.), presseansvarlig Flemming Ø. Pedersen (Dansk Sejlunion) og Frivilligcenter Odense. | Sejlklubben kan hjælpe medierne ved at udforme aktuelle og relevante artikler, og levere gode og varierede billeder. Ti gode råd til sejlklubber, der gerne vil på forsiden:
Katrine Bertelsen (ved foredrag i HSS, 27/2-15) |