Her kan medlemmerne sætte deres beskeder, gode tilbud mm. Send tekst og medlemsnr. til et medlem af webredaktionen; så lægges det hurtigst muligt på hjemmesiden. Opslagstavlen er ikke en brokkasse, men gode forslag er altid velkomne!
|
![]() |
Opslagstavlen
OK-DM 2016 er skudt igang
OK-DM blev skudt godt igang fredag 12. august - også af fotograf Søren Svarre, der har leveret billederne herunder.
Hvis du i weekenden får skudt nogle gode billeder på land eller på vandet, så tøv ikke med at sende til fjordenshelte@gmail.com, så vi kan få puttet dem i albummet, så vi kan dele glæden ved mesterskaberne og den store frivillige indsats, der ydes i klubben, for at gøre det hele muligt.
![]() ![]() | ![]() ![]() | ![]() ![]() |
Marsvin ved Herslev
I kender det med Marsvin. Ofte er det lyden man først bemærker - lyden når dyret blæser ud. Jeg forbinder det med Kattegat, ferie og sommer.
I lørdags var lyden der, men denne gang helt inde under Langholm. I en halv times tid blev vi og så de flotte Marsvin jage på på det lave vand.
Jeg håber de finder hjem til mere vante farvande, men et dejligt syn var det :-)
I lørdags var lyden der, men denne gang helt inde under Langholm. I en halv times tid blev vi og så de flotte Marsvin jage på på det lave vand.
Jeg håber de finder hjem til mere vante farvande, men et dejligt syn var det :-)
Henrik Bay-Clausen
![]() | ![]() |
Hangel Pangels Tingel Tangel
![]() | Til dem der ikke har hørt nyheden gennem andre kanaler vil jeg fortælle at det denne gang lykkedes for mig at blive valgt ind i Sejlunionens bestyrelse, sammen med Jørgen Larsen fra Kerteminde. Dette er i mine øjne en styrkelse af bredde, provins og ungdom, som jeres stemmer dermed har bidraget til, hvilket jeg er helt sikker på at sejlsporten og sejlerlivet får gavn af. Isefjordskredsen er en vigtig del af det bagland jeg regner med at støtte mig til i de kommende år, og jeg har derudover også en god kontakt til NordøstJyllands- kredsen, og vil prøve at opbygge en kontakt til vor naboer i Sydstævnekredsen, for derigennem at have flere fingre i vandet så jeg kan føle temperaturen i provinsklubberne. Jeg vil meget gerne hjælpe med at styrke det regionale samarbejde mellem klubber (hvad enten man kalder det kredse eller andet) da jeg ser dette som en del af løsningen på nogle af de udfordringer vi har lokalt. Da jeg allerede fra første dag er blevet udpeget som bestyrelsens kontakt til det nyoprettede formelle “DS ungdomsnetværk” (som jeg selv har været lidt involveret i tilblivelsen af) har jeg ligeledes fået en stærk base på børne- og ungdomsområdet. Og der er næppe mange af jer, der ikke forstår at dette er et arbejde, jeg håber vil kunne biddrage med væsentlige nye tiltag for juniorer og unge og fastholdelsen af disse. Tak for støtten, og hvis der er noget i mener jeg i denne nye rolle kan være behjælpelig med så kontakt mig endelig. Christian Hangel Frederikssund Sejlklub Tlf: 4129 1075 | ![]() Christian og Agnete Hangel er tilmeldt SRPI i Hobie 16 katamaranen 'Hangel Pangels Tingel Tangel' |
DMI - plads til syv mere
Ved tilmeldingsfristen 30/1-15 var der syv ledige pladser ved De Glade 60'eres besøg hos Danmarks Meteorologiske Institut, tirsdag 17/2-15, kl. 13:00-15:00. Der er fælles transport fra Herslev Havn kl. 12.00 med forventet ankomst til DMI, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø, kl. 12.45. Pris pr. person 100 kr. Det er sjældent muligheden for et besøg hos DMI byder sig, og de ledige pladser sælges efter først til mølle princippet blandt alle klubbens medlemmer - også juniorer (De Glade 60'ere betragter enhver, der ikke hæver folkepension, som værende junior). | ![]() Et værre vejr - DMI gi'r nok en forklaring |
I øvrigt mener jeg...
Men når jeg så læser hvad Jørgen Binzer skal lægge ryg og øre til, i forbindelse med søsætninger og bådoptagninger, så bliver jeg lidt forbandet. Jeg kan bedst illustrere det ved at sige til nuværende og tidligere havnefogeder: Tak for at i gider. Tak for at i gider prøver at optimere havnen. Tak for at i gider organisere et utal af optagninger og søsætninger. Hvis jeg ind i mellem har vrisset af jer, så undskyld. (det var koldt og regnvejr) I har gjort så meget for at jeg (og måske også andre) har haft et godt sted at være. Når det bliver for surt, skal i vide at der var mindst én der var glad for jeres hjælp. Så hold ud. Jes Sindal 94 PS: I øvrigt mener jeg at der skal gøres plads til Autocampere ;-) |
Prøv en Wayfarer
Som jeg lovede før sommerferien, i sejlklubbens FaceBook gruppe, har jeg nu stillet en Wayfarerjolle på havnen.
Det er ideen at alle HSS-sejlere skal kunne prøve at sejle i denne dejlige jolle.
Hvis du er interesseret i at prøve at sejle Wayfarer, så kontakt mig, så aftaler vi en tur. På sigt er det ideen, at prøve at vække interesse for jolletypen, og måske få et felt i gang. Jørgen Binzer og jeg har i en årrække deltaget i stævner rundt omkring i Danmark, og har haft mange hyggelige timer med de andre Wayfarersejlere. Så kom frit frem. I Ho bugt sejlklub og Præstø sejlklub har man over de seneste år fået en flåde af ældre joller ud og sejle - måske kunne det også ske i HSS. Så kom og prøv! Jan Kjeldsen 40 32 71 09 | Wayfarer ved Roskilde Sejlklubs afriggersejlads |
Peter A - Medlem 1225
Kære Peter, ![]() Sejlklubben har fået din kontingentopkrævning retur. Klubbens kasserer har ikke kunnet træffe dig på det senest registrerede telefonummer, eller på postadressen, Søtoften i Svogerslev. Vi tjekker om et par uger; skynd dig at taste kontaktinformation i "kontakt bestyrelsen", så du ikke mister fordelene ved et fortsat medlemsskab. Med venlig hilsen, Bestyrelsen PS: Hvis nogen kender Peter, så prik lige til ham, og sig han er efterlyst, tak! |
4/2-14... en slags mærkedag
20.000 havde besøgt sejlklubbens nuværende hjemmeside, 4. februar 2014 - internettet er nok kommet for at blive :-)
De seneste 10.000 såkaldte unikke besøg har fundet sted på 318 dage, fra 24. marts 2013 - det svarer til godt 30 besøg på hjemmesiden per dag. Desuden foregår rigtig meget kommunikation via FaceBook, som på denne mærkedag har eksisteret i 10 år. Hvis du benytter dette medie, så meld dig ind i de relevante grupper - som for eksempel: De bedste sejlerhilsner, Lars P | ![]() |
1-10 of 27