Onsdag den 27. februar kl. 19:30. Kapsejladsudvalget har inviteret Morten Lorenzen, som er en levende og god fortæller, til at komme og fortælle om bl.a. kapsejladsen Sydney-Hobart som sejles hver år i juledagene, og hvor Nokia var med og var "breaking news" i CNN fordi den satte rekord. Der har forøvrigt også i år været et dansk besætnings-medlem med i denne sejlads. Derudover vil Morten give sit bud på, hvordan vi får flere ud at sejle kapsejlads, og hvad der ellers rører sig i sejlerkredsene. Morten er tidligere direktør i KDY og skriver også for "Min båd", hvor han har en blog. Han har rigtig meget på hjertet - og det banker rigtig kraftigt for sejlsporten, så kom og hør en spændende mand fortælle! |