Der er stadig ledige pladser hvis du vil lære at sejle som junior i Herslev Strand Sejlklub. Kontakt juniorafdelingen hvis du vil være med... Læs mere om aktiviteter for unge... |
Forside > Nyheder og opslag >
Juniornyt
Tre nykårede danmarksmestre
- hvor to ud af tre er HSS-juniorer.
Efter en benhård kamp om placeringer i ved dette års Danmarksmesterskab for H-både var det tre stolte HSS-sejlere der kunne løfte pokalen og lade sig hylde som nykårede danmarksmestre, i H-båden 'Goodspeed'.
Efter en benhård kamp om placeringer i ved dette års Danmarksmesterskab for H-både var det tre stolte HSS-sejlere der kunne løfte pokalen og lade sig hylde som nykårede danmarksmestre, i H-båden 'Goodspeed'.
![]() Første sejlads blev skud igang med 8-10 m/s i middelvind i farvandet ud for Hundige, og med en flot 4. plads i første sejlads, var DM skudt igang. Og, selvom der altid stræbes efter 'prikker' (læses: førstepladser), så var de forventede værste konkurrenter også endt 'lidt ned i sækken'. To flotte andenpladser i de efterfølgende sejladser kronede en helt igennem imponerende dag, hvor resultatlisten viste en samlet førsteplads efter dag et. Selvom det altid gør lidt ondt at blive slået med én meter i dagens sidste sejlads, så gør det nok ikke helt så ondt, når man alligevel afslutter dagen – øverst på listen? | ![]() Anden dag blev tingene sat på plads, hvor en opadgående formkurve startende med en 5. plads, med en 3. plads i dagens midterste sejlads og en flot 2. plads i dagens sidste sejlads. Efterhånden som dagen skred frem, var der vist ikke længere tvivl om, hvem der styrede direkte mod det danske mesterskab. Og – til trods for meget kraftige vindspring på sidstedagen (med vindspring på 40 grader), var det samme stilsikre performance fra 'Goodspeed' og dagen bød på en 'prik', efterfulgt af en andenplads. Sidste sejlads blev rundet at, og mon ikke at besætningen allerede her vidste ... – at successen var i hus ... – med eller uden fratrækker? Det er med megen stolthed og en stor portion respekt for den flotte performance fra hele mandskabet på 'Goodspeed', at vi ønsker alle et kæmpe tillykke med Danmarksmesterskabet til: Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andresen. Vi er MEGET stolte af jer, og takker for den lille 'flig' af berømmelsen – vi alle føler som sejlere i Herslev Strand Sejlklub. Thomas Kvist |
To sider af samme sag
Veloverstået duelighedseksamen 2016 for HSS’ juniorer.
Et stort tillykke til de af klubbens juniorer, der netop har bestået duelighedseksamen. Den teoretiske del af eksamen var afsluttet inden forårets sejlersæson, og der er arbejdet intensivt med at blive fortorlig med alle dele af eksamenspensum – hele foråret. Den praktiske eksamens-sejlads blev afholdt i klubbens Yngling ”Holger” (Den136) mens motor-eksamen blev afholdt i ”Rasmus”. Juniorerne var forud for eksamen delt ind i hold med to sejlere. Derved var der også være plads til søfartsstyrelsens censor (Kurt Jægerfeldt) i ynglingen. Og, selvom det var nogle juniorsejlere, der var vel forberedte til dagens eksamen, så var det en blanding af spænding og forventning, der prægede stemningen på havnen – lørdag morgen. Men, så snart juniorerne stævnede ud af havnen, så var nervøsiteten efterladt på kajen ... – for ungerne kan nemlig sejle! Første hold havde eksamensstart kl. 08:30, og efter en veloverstået gennemgang af dieselmotorens fortræffeligheder (i ”Rasmus”), stævnede de ud i Ynglingen ”Holger”. Og – med en vindretning fra stik nord, så startede dagen med at krydse ud af havnen... – Så var ungerne ligesom godt igang! Fremgangsmåden for alle eksamensholdene var ens. Ude på vandet blev alle kroge af pensum demonstreret, og efter flotte parade-fremvisninger af bla. ”Mand-overbord”, ”Læg til ved mærke”, ”bak med sejl”, bomninger og vendinger på fra begge halser mm. sejlede holdene retur, og båden blev elegant lagt til kaj og fortøjet. Alle mandskaber leverede flotte præstationer, også selvom det afsluttende hold afsluttede deres eksamen i silende regn. Så herfra skal lyde – et kæmpe tillykke med jeres ”Duelighedsbevis” ... – til Maya/Kristoffer, Cecilie A/Mathias P. & Carl/Jacob. Hilsen ”Den stolte lærer”: Thomas Kvist | i klubbens Yngling, Holger | Eksamen er vel overstået. Idag har 6 flittige elever fra vinterens duelighedshold også bestået deres praktiske del af duelighedsbeviset. Et resultat som ikke mindst skyldes dygtige elever men også kompetent og inspirerende undervisning fra Thomas Kvist og Knud Bjerrum. At HSS kan tilbyde duelighedsundervisning er ikke en selvfølge - der ligger en stor frivillig indsats bag dette - og det værdsættes !!! Det er vigtigt for HSS at have så mange og forskelligeartede tilbud til vores medlemmer som muligt så vi er en attraktivt forening i alle sammenhænge. Et stort velfortjent TAK til Thomas og Knud for jeres arbejde (håber i efter en pause er fri-"villige" til endnu et "kuld" et andet år) Tak fra HSS! Lars Jørgen |
1-10 of 62