![]() Søndag kl 18, hvor der var masser af folk på havnen, overværede jeg et indbrud i en bil. Det foregik ved at en bil stod med motoren i gang ved siden af offerbilen. Jeg stod ca 40 m fra bilerne da jeg hørte bilens tyverialarm hyle, kiggede op og så en bil køre væk med usædvanlig stor fart. Jeg var kvik nok til at notere nummeret på flugtbilen, men det viste sig at være uden betydning, da politiet senere oplyste mig om at nummeret tilhørte en af rigspolitiets biler. Tyvene havde smadret en siderude, åbnet dørene og taget en pung med indhold. Det er ganske smart at stjæle en politibils nummerplade for siden at benytte den under et tyveri. Konklusion: vi er oppe mod prof tyveknægte. Lad aldrig værdisager ligge synlige i bilerne. Vi har ikke en chance imod den slags. Jørgen B |