indsendt 21/04/2013 12.23 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 21/04/2013 13.18
]
Kom og deltag i vores fælles oprydning, søndag den 12. maj 2013 kl. 10.00 Afslut Kristi Himmelfartsferien med en rask gang oprydning på havnen. På det tidspunkt er alle både i vandet og bådstativerne skal stuves væk for sommeren. Søndag 12. maj er sidste frist for flytning af bådstativer, hvis man ikke vil modtage opkrævning jf. takstbladet for flytning. Hvis du er forhindret i at deltage i den fælles oprydning, og derfor vælger at flytte dit stativ inden, må du gerne kontakte Jørgen Binzer for anvisning af plads. Et underholdende indslag på dagen, kan blive ophugning og bortskaffelse af endnu en ” ødebåd”. Definitionen på en ” ødebåd” er en misligholdt, grøn og slimet båd, der ikke været brugt de sidste par år. Hvis du er i tvivl om din båd er en ” ødebåd”, vil det måske være en god ide at møde op, så vi ikke kommer til at tage en forkert båd. Svajere, der ikke har fået lagt deres svajbøje ud, bedes møde op, for at bjærge vinterbøjerne, og få lagt de resterende sommerbøjer ud. Medbring arbejdshandsker, redningsvest og noget tøj der må blive snavset - vinterbøjerne er som regel lidt ” slimede”. Kontakt Thomas Kvist, hvis du vil vide mere. Vi er klar med kaffe og morgenbrød fra kl. 9.30 Vel mødt til en hyggelig dag på havnen. Havneudvalget | Et foto fra fælles oprydning i maj 2012, og ét af det flotte resultat... |
indsendt 10/04/2013 00.28 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 10/04/2013 01.16
]
Ukendt gummibåd Ukendt jolle | |
indsendt 17/03/2013 23.16 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 17/03/2013 23.42
]
 Frihavnsmærker kan afhentes i klubhuset, mandage fra 8. april mellem 18:00 og 19:00. Med venlig hilsen, Tommy |
indsendt 15/02/2013 23.56 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 16/02/2013 00.02
]
indsendt 01/12/2012 07.08 af Herslev Strand Sejlklub
[
opdateret 01/12/2012 07.13
]
I april kunne vi konstatere at vores slibemaskine var forsvundet... I oktober forsvandt reservenøglerne til slæbestedet for anden gang siden sommerferien...
Og nu er Niels Wolffs vandstøvsuger, som blev benyttet til at tappe vand af på havnen, forsvundet...
Det er ganske enkelt ikke acceptabelt at klubben eller dens medlemmer skal ud og anskaffe nyt, hver gang nogen har svært ved at "kende forskel på dit og mit"!
Se nu at få sat "lånte effekter" tilbage i klubhuset!
| |
indsendt 19/11/2012 08.32 af Herslev Strand Sejlklub
[
opdateret 19/11/2012 08.36
]
Der er i dag, den 19/11-2012 blevet lukket for alt vand på molerne og på havnepladsen. Alle rørledninger er blevet tømt så godt som muligt. Pumpen er blevet elektrisk afbrudt, og må ikke forsøges genstartet. Såfremt der skulle være enkelte bådejere der skal bruge vand er dette kun muligt fra tappestedet i sejlerkøkkenet hvor jeg har efterladt 2 lange slanger der eventuelt kan kobles sammen. Efter endt brug bedes de enkelte bådejere sikre at slangene bliver tømt helt for vand hvorefter slangerne igen lægges ind i sejlerkøkkenet. Vandet i sejlerkøkkenet er BYVAND som Klubben betaler rigtigt mange penge for derfor brug kun denne løsning hvis det er vigtigt. Med venlig hilsen Klima-Ulven | |
indsendt 28/10/2012 18.46 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 29/10/2012 01.33 af Lars Plejdrup
]
10 mand mødte op til havneudvalgets arbejdsdag. Nye ansigter var flere af ejerne af vores mange trailerbåde, der ikke har haft tradition for at møde op til frivilligt arbejde. Denne gang havde havneudvalget ringet rundt til trailerbådsejerne fordi der skulle lægges SF-sten for enden af slæbestedet. Det er et lille projekt, der primært kommer trailerbådene til gode, idet bilerne kan stå bedre fast på betonbelægningen end på gruset, som bilernes hjulspind har sendt i byger ned ad slæbestedet.
Henrik Jensen havde planlagt dagen, Søren Grøn mødte op med rendegraveren, Banner-Bent mødte op og lavede en lækker og velfortjent frokost og resten havde en dejlig solskinsdag med masser af engageret arbejde.
Kort historie om stenene. Vi fik dem vederlagsfrit for cirka ti år siden. Nu ligger de i masteskuret og foran slæbestedet og flere andre steder rundt omkring.
Tak til alle, der mødte op!
Jørgen Binzer | |
indsendt 21/10/2012 18.18 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 21/10/2012 23.20
]
Det er vist nok nødvendigt at gentage hvad man skal gøre med olieblandet vand, som under ingen omstændigheder må hældes direkte i havnen: Det skal blot hældes op i de normale olietønder. Firmaet, der tømmer tønderne separerer olie fra vand. hvis der er mange liter, så giv venligst Jørgen Binzer et praj så vi ikke risikerer at tønderne løber over. Billedet viser hvordan et medlem i vildrede har stillet to spande, hvoraf den ene var fyldt til randen. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan manden har forestillet sig at jeg skulle tømme den spand uden at spilde halvdelen på gulvet eller blive tilsølet af hans spildolie. Hvis han læser dette vil det tjene til hans ros, hvis han selv tømmer det op i tønden. Den gode nyhed er at det ikke endte i havnen. Jørgen Binzer | |
indsendt 20/10/2012 09.25 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 20/10/2012 09.28
]
Nu er reservenøglen til slæbestedet forsvundet for anden gang siden sommerferien. Det er slet ikke acceptabelt, da nøglen blandt andet opbevares med det formål at kunne søsætte redningsfartøjer i nødsituationer. Hvis du får røde ører af at læse dette, bedes du lægge nøglen i postkassen omgående. Såfremt nøglen ikke straks tilvejebringes, må sejlklubben investere i en ny lås, og distribuere nye nøgler til brugerne af slæbestedet, og det kan nøgletyven ganske enkelt ikke være bekendt! Havnefogeden | |
indsendt 11/10/2012 01.03 af H.S.S. Havneudvalg
[
opdateret 11/10/2012 01.09
]
Der klippes buske... og findes stativer... | og beskæres træer... som flyttes til rette plads... |
|