Badesæsonen er startet og for at fejre dette sker der en masse spændende ting på og omkring Lejre Kommunes eneste strand og havn med Blå Flag.
Vi skyder badesæsonen i gang med flere spændende aktiviteter på Herslev strand og havn.
Oplevelsesplatformen er blandt andet blevet lagt i vandet og som noget nyt i år er den fyldt med billeder af de dyr, du har under fødderne og i vandet, men som du sjældent ser. Tag en tur ud på platformen med far og mor og du kommer tæt på det liv, der vrimler derude.
Oplevelsesplatformen er blandt andet blevet lagt i vandet og som noget nyt i år er den fyldt med billeder af de dyr, du har under fødderne og i vandet, men som du sjældent ser. Tag en tur ud på platformen med far og mor og du kommer tæt på det liv, der vrimler derude.
![]() | Derudover kan du opleve: Naturvejleder Carsten Christiansen fra Danmarks Naturfredningsforening kigger forbi med sin rullende naturskole, hvor man kan lære om det spændende dyreliv, som findes lige under vandoverfladen. Skolen består af en trailer med grej til udforskning af fjorden, dvs. waders, størrelse 32 -40, vandkikkerter, ketchere, bestemmelsesduge, og til indendørs brug, stereolupper, tv -monitor, printer og laptop. Meningen er, at børn og barnlige sjæle kan få et større kendskab til dyrelivet under vandoverfladen, få det set i stor størrelse i stereoluppen, samt få et foto med hjem af deres fund. Pst! Kan du ikke nå at kigge forbi lørdag, så er den rullende naturskole her også fredag den 9. juni. Nordisk Mesterskab i H-både hos Herslev Strand Sejlklub Den 10. juni er der nordisk mesterskab i H-både og i dagens anledning åbner sejlklubben dørene til deres klubhus og viser en live streaming af mesterskaberne. Der bliver desuden stillet nogle "sit on top"-kajakker til rådighed som strandens gæster kan prøve i vandkanten. Pst! Nordisk mesterskab i H-både foregår hele weekenden, så der er også liv og glade dage på havnen fredag og søndag |