Blå Flaghejsning og et mylder af udendørs aktiviteter på Herslev strand og Herslev lystbådehavn fra klokken 12:00.
![]() Lejre Kommunens naturmedarbejder, Rikke Milbak og viceborgmester Jan Heine byder velkommen, og hejser flagene sammen med de fremmødte. Herefter vil Friluftsrådets lokale repræsentant, og formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lejre, Tove Binzer sige et par ord om Blå Flag generelt. Vi starter på stranden, hvor der serveres en forfriskning i anledning af, at stranden og havnen er tildelt Blåt Flag, og at badesæsonen officielt er startet. Herefter går vi i samlet flok til havnen, hvor Jan Heine sørger for, at flaget hejses. | Når flagene er strøget til tops er der udendørs aktiviteter for børn og voksne på stranden og ved havnen. Programmet for resten af eftermiddagen præsenteres af Lejre Kommunes naturmedarbejder Rikke Milbak og Friluftsrådet ved Tove Binzer, samt Herslev Strand Sejlklubs aktive juniorafdeling. ![]() Professor Benni Winding Hansen fortæller om Roskilde Universitets havbørsteorme-projekt, og Lejre Kommunes naturmedarbejder Rikke Milbak inviterer | børnene til at bygge flotte Blå Flag sandslotte af strandens materialer. ![]() Ved havnen fremviser Herslev Strand Sejlklub nogle af juniorafdelingens både - prøveture kan arrangeres - og der kan bages pandekager over bål. Senere på eftermiddagen kan dagen afsluttes med en frisk dukkert fra stranden - husk badetøj og håndklæder. Kom og gør dagen festlig - vel mødt i Herslev ! |