21 besætninger fra nær og fjern mødtes lørdag 24. august i perfekt sejlervejr til Sydfjordsstævne. Kapsejlerne sejlede to op-ned baner på Yderbredningen samt en kort distancesejlads tilbage til Herslev. Cruisingklassen sejlede først en distancebane fra Herslev til Yderbredningen via Møllekrogen, hvorefter de sejlede på distancebane tilbage til Herslev fra Yderbredningen. De fleste deltagere blev, og deltog i sejlerfesten lørdag aften - selvom vi havde håbet på større tilslutning fra Isefjordkredsens kapsejlere, tillader vi os at påstå at stævnet var en stor succes. Resultat for DH-kapsejlerne:
Resultat for cruisingklassen:
Det var slet ikke tanken, at Cruisingklassen skulle sejle to forskellige baner ved første start. Da syv både valgte at sejle gennem Kirkeløbet i stedet for den sydlige gennemsejling af Nørrerev, valgte løbsledelsen at opdele i to løb, så alle kunne præmieres. Løb 3, der sejlede den korrekte bane, blev dobbelt præmieret, men alle cruisingsejlere fik en præmie med hjem! Flere udenbys deltagere var møg-misundelige over sammenholdet i vores lille klub - stor tak til alle, der bidrog til dette! Blandt andet, havde klubbens formand og grillmester stået i røg og damp for os, og festudvalget havde haft travlt i køkkenet i timevis, så 110 feststemte sejlere kunne mødes til fest lørdag aften! Det var bestemt også en positiv oplevelse at voksne og juniorer fra Kalundborg og Holbæk fandt ud af, at deltage i festen og overnatte til søndag, hvor vi holdt Sydfjordsstævne for juniorer. |
Resultat 2013
Č

Updating...